Skip to main content

Invitér til en lækker frokostbuffet

Café Lindholms frokostbuffet består af en masse smagfulde danske frokostretter.

Vores mad er altid lavet fra bunden og af gode – og gerne lokale – råvarer og vi gør en dyd ud af at både sylte og bage mange af vores egne specialiteter.

Det er kvalitet og det kan smages!

Bestil som mad ud af huset

Ofte stillede spørgsmål

Vi dækker op ved ‘langborde’ med plads til 10 gæster (5 på hver side og ingen for bordenden). Der er ikke mulighed for at sidde ved runde borde. Hvis I skal bruge højstole, så vil vi gerne vide det på forhånd.

Vi dækker op med grå duge m. hvide papirduge, samt blomster i små vaser. Har du specielle ønsker til eksempelvis farver på blomsterne eller hvide duge, så er det muligt at tilkøbe efter aftale.

Det er kun muligt at booke et separat lokale ved større arrangementer.

Vi råder over både handicaptoilet og p-pladser til handicappede. Er der kørestolsbrugere blandt gæsterne, så vil vi meget gerne have besked om det på forhånd, så vi kan tage hensyn til det i forbindelse med bordopstillingen.

Alle aftaler vedrørende menu, drikkevarer, bordopstilling, pynt og lignende bedes aftalt pr. mail eller ved et møde med vores eventmanager i god tid før festen og senest 7 dage før.

Hvis der er vegetarer/veganerne/personer med fødevareallergier blandt gæsterne, så skal vi ligeledes bede om besked senest 7 dage før selskabet afholdes. Så sørger vi til gengæld gerne for at de få deres helt egen, lækre tallerkenservering.

Endeligt antal gæster (børn under 3 år, børn 3-11 år og voksne) meddeles pr. mail minimum 7 dage (én uge) før afholdelse af selskabet.

Ved reduktion i antal efter denne dato betales 1/2 pris pr. kuvert.

Ved reduktion i antal gæster/kuverter mindre end 3 dage før afholdelse betales det fulde beløb.

Besøg på Vikingemuseet i forbindelse med et selskab aftales direkte med museets personale: https://nordjyskemuseer.dk/kontakt-7/

Vi råder over både projektor, professionelt lydudstyr og en konferencesal, der ligeledes kan lejes til underholdende indslag.

Spørgsmål eller forespørgsel om booking?

Kontakt os helst på info@cafelindholm.dk – eller telefon 99 31 74 41 tirsdag – fredag 10.00-16.00
i weekenderne har vi nemlig oftest for travlt med at tage os af vores dejlige gæster til at hjælpe pr. telefon

Vi har også 3-retters menu