Med sin helt særlige atmosfære sætter Café Lindholm rammerne for den perfekte oplevelse: hyggefrokosten, det vigtige møde, det lærerige seminar eller jeres helt specielle dag, som kun bliver forstærket af de smukke rolige omgivelser og et køkken og personale, som kræser om detaljerne.
Vi sætter en stor dyd i at lade de gode lokale sæson råvarer tale for sig selv og derfor udvælger vi udelukkende vores varer fra de allerbedste producenter.
Bag maden står jeg, indehaver og køkkenchef Henrik Mouritzen. Jeg har arbejdet på anerkendte danske og udenlandske restauranter, jeg har haft egen fiske- og skaldyrsrestaurant på Læsø og så har jeg tidligere drevet private dining/catering/take away under navnet ‘Mouritzens Mad’ i Aalborg.