Skip to main content
Lindholm Høje vikingegruppe vil igen i år byde velkommen til en weekend med Nordjyllands største vikingemarked 25. og 26. juni!
Et stort marked med mere end 200 besøgende vikinger fra ind og udland. Her slår de deres telte op som vikingerne gjorde for mere end 1100 år siden. Alle har de spændende ting at vise frem, sælge og demonstrere og der er stemningsfyldt musik og flotte opvisninger med både dyr og våben. Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 25. og 26. juni 2022 og kom og oplev et fantastisk vikingemarked, hvor alting syder og dufter som i vikingtiden!

Kombiner dit besøg på vikingemarkedet med lidt lækkert fra caféen – enten som gæst i restauranten eller med vores lækre hjemmelavede take away udvalg af bl.a. sandwiches, burgere og pizza. Der er typisk mange gæster i restauranten, når der er events på Lindholm Høje, så vi anbefaler at du bestiller bord i god tid på telefon 99317441